Når man ser et visuelt produkt, ser man udelukkende dets output. Hvad man ikke ser, er alt det arbejde der ligger bag det færdige produkt. Timevis af hårdt arbejde, sejre og nederlag. Arbejdsprocessen i udarbejdelsen af en video kan godt virke lettere mytisk set udefra. Det vil jeg forsøge at afmystificere, ved i en række opslag at tage dig et dyk med ned i maskinrummet.

Af. Asger Stage

Hvad er Tunge Skuldre?

Tunge Skuldre er min første kortfilm som fotograf og klipper. Mit første skridt ind i fiktionens verden. En historie centreret omkring en præst i en lille dansk by, som bliver konfronteret med sin tro og levevej af to forskellige versioner af ham selv - alle tre roller spillet af samme person (Bo Madvig). Øverst her i artiklen ligger traileren til kortfilmen. Nede i bunden kan du se den i sin fulde længde.

Hvorfor lave en kortfilm?

Jeg har arbejdet målrettet og dybt seriøst mod fotografdrømmen siden jeg var 13 år. Nu er jeg 21 år. Jeg har de sidste 8 år beskæftiget mig med næsten alle tænkelige visuelle genrer. Jeg ser mig selv som en håndværker, hvis liv er dedikeret til at mestre sit håndværk. Jeg har altid arbejdet ekstremt hårdt og struktureret mod mine mål og diverse delmål... Hvad er målet? Det er en klassisk kliché. Den ultimative drøm er en dag at stå med "The Academy Award for Best Cinematography" i hånden. Ekstremt ambitiøst og super urealistisk. Altså, jeg er jo ikke dum. Heller ikke naiv. Det er dog netop mål som dette, der holder flammen ved lige. Urealistisk eller ej. Så har jeg noget at arbejde ud fra. For ikke at glemme dette, har nedenstående photoshoppede billede ageret mit baggrundsbillede de sidste to år... Så kan jeg konstant blive mindet om hvor jeg gerne vil stå.

Vejen dertil er dog lang og kringlet. Jeg kommer heller ikke i mål uden at afvige i ny og næ. Fejl er ikke en konsekvens af rejsen mod målet - det er den ultimative ressource. Jeg føler mig stadig frem, og jagter målrettet erfaring der kan forme mig på vejen. Des oftere jeg er på dybt vand, des oftere fejler jeg... Og des mere jeg fejler, des mere lærer jeg og rykker mig tættere og tættere på målet.

Jeg har sjovt nok aldrig tidligere haft en større rolle i et fiktionsprojekt. Jeg er ikke typen der gør noget halvt. Har derfor ventet stille og roligt de sidste par år på at den rigtige mulighed bød sig. Den kom i november, da min gode ven og instruktør Tobias Ervolder prikkede mig på skulderen omkring et spændende projekt han havde gang i.

Målet var simpelt. Et projekt der ville kunne stå yderst solidt og professionelt i alle involveredes porteføljer. Et visuelt show-off. Et stort skridt ind i fiktionens verden. Der skulle ikke spares på production value. Dog for at holde omkostningerne nogenlunde nede, blev der lavet et manus ud fra at alt skulle kunne skydes på en dag og på en location. Det var lige præcis sådan et projekt jeg havde ventet på. Jeg var all-in som fotograf og klipper.

Budget & finansiering

Jeg har fra barnsben fået at vide at "intet i livet er gratis". Det er bestemt heller ikke gratis at lave en kortfilm. Slet ikke. Selv om det er muligt at samle et crew, hvor stort set alle er passioneret, hammerdygtige og på samme tid villige til at arbejde gratis, er der stadig en tsunami af udgifter når man arbejder med et ambitionsniveau som vores. Med udgifter til ting såsom leje af kamera, lys, lyd, produktionsforsikring, skuespiller, statister, forplejning, bil, transport, make-up og diverse, løber det hele hurtigt op. Uden at stort set hele holdet arbejdede gratis og at vi fra velvillige leverandører fik særdeles fordelagtige priser, havde dette projekt været umuligt. Vi arbejdede med et budget på 30.000 kr. på trods af at det kun drejede sig om en dags optagelse. Så altså, det er ikke ligefrem gratis at lave film.

Vil man kunne gøre det billigere? Helt sikkert. Man vil kunne skyde en kortfilm for 0 kroner på sin iPhone. Det var dog ikke det vi havde sat næsen op efter denne gang.

Budgettet var selvfinansieret - primært fra Tobias Ervolder og produktionsselskabet Mirror Entertainment. Vi kørte med ekstremt kort tid fra idé til produktion, hvorfor vi skød os selv i foden ift. at søge evt. støttepuljer. Det kan godt tage lidt tid og skal times ordentligt. Derudover manglede vi også generelt en stærk erfaren karakter på producerfronten, til at søge finansiering fra diverse kilder og generelt assistere i præproduktionen primært. Der var vi grønne. Sådan er det. Det er en learning til en anden god gang. En god producer skal ikke undervurderes.

Præproduktion

Tobias Ervolder fik sammen med Lukas Valentin på forholdsvis kort tid skrevet et solidt manus. Manuskriptet er vedhæftet herunder til de interesserede. Nu skulle jeg bare forvandle det til noget visuelt. For at få afstemt det hele, tog vi et par dages spontan sommerhustur til Bornholm, for at brainstorme løs.

Vi vendte alverdens idéer i øst og vest. Manuskriptet var lettere dystert, episk og meta. Det visuelle skulle gerne afspejle dette. Jeg fik endevendt forskellige visuelle veje at gå, og fik efter et par dage ret godt styr på hvordan det hele skulle løses. Jeg vidste allerede godt der, hvordan det endelige resultat ville se ud.

Efter sommerhusturen, gik jeg i gang med at samle mit crew. Første mand på holdet var 1stAC og grader Emil Boye. En ung talentfuld gut fra hjemegnen ved Silkeborg, som klarede det til UG. Derefter igangsatte jeg en søgning i mit netværk på Instagram efter en gaffer - her bed Mads Strømme på krogen. Han hev Bertram Strandvig med som Best Boy. Begge to super cool fyre, som fuldstændigt nailede min vision med lyset. Der var mange andre dygtige folk inde over kortfilmen. Det var dog dem her som primært hjalp mig i mål med min visuelle vision. De kan kun varmt anbefales.

Udstyr

Efter holdet var samlet, fik jeg udarbejdet en udstyrsliste. Der er link til udstyrlisten herunder. Så kan man se, hvad vi arbejdede med til inspiration. Alt udstyr blev leveret af de gode folk fra Maan Rental (kameragear) og Trust Rental (lys).

Jeg vil lige kort dykke ned i valget af vores to vigtigste stykker udstyr - kamera og optikker. Det visuelle skulle ikke være virkelighedsnært. Det skulle afspejle den episke meta-stemning. Det ville jeg bl.a. opnå ved at skyde filmen med anamorfiske Lomo-optikker fra Sovjettiden. Optikker med deres helt eget unikke og filmiske forvrængede look. Nogle kan lide det. Andre kan ikke. Personligt er jeg vild med at fucke flotte ting op, og give det lidt kant. Det passede perfekt til dette projekt.

På kamerafronten gik vi med et Alexa LF. Jeg har arbejdet et utal af gange succesfuldt med et Alexa Mini. Det ville også sagtens kunne have fungeret her. Jeg valgte dog at opgradere til storebroderen Alexa LF med en markant større krop og større sensor. Netop den store sensor var relevant her, da vi skulle lave nogle klonskud hvor vi havde brug for bredden, men hvor jeg også nødigt ville gå på kompromis med komprimeringen jeg kunne få fra de længere optikker. Jeg kan godt lide når det hele er squeezed sammen, men man stadig har et stort FOV. Det kunne jeg gøre med den større sensor. Derudover gik vi all-in på alt andet... Så hvorfor ikke også på kamerafronten?

Lige en lille sidebemærkning, hvis man selv overvejer samme setup. Det er udelukkende 75- og 100mm-optikkerne i Lomo-pakken der udnytter den fulde kamerasensor, når man skyder på LF Open Gate. Det fungerer dog til gengæld også super godt med de to optikker. Også dem jeg brugte til størstedelen af filmen.

Storyboard

Med crew og udstyr på plads, gik jeg i gang med storyboard. Normalt har jeg alle skud oppe i hovedet. Normalt er jeg også en enmandshær. Sådan var det ikke denne gang. Det var vigtigt her, at alle scener og indstillinger var konkret beskrevet. Jeg vidste at vi ville arbejde under en ekstremt tight tidsplan. Jeg var nødt til at have nogle konkrete optegninger af alle indstillinger, således jeg kunne være super præcis på estimering af tidsforbrug, og samtidig have hele holdet opdateret på hvad der skulle i kassen. Det hjalp utroligt meget, at jeg kunne hive en tegning af en indstilling frem til gaffer Mads Strømme, og konkret forklare ham hvordan de næste skud ville se ud. Så var vi synkroniseret fra start til slut. Jeg har vedhæftet hele storyboardet herunder - tegnet i hånden. Det er ikke for kønt. At tegne er ikke en af de gaver jeg er blevet født med. Det hjælper dog stadig på overblikket trods alt. En dramatisk begivenhed gjorde dog at størstedelen af skudlisten måtte kasseres... Det vender jeg tilbage til senere.

Visuelle tanker

Jeg jagtede et lettere klamt og dystert filmisk look. Det skulle ske igennem forholdsvist skarpt vinklet hårdt lys holdt i en ret monokrom orange tungsten hele vejen igennem. En meget snæver farvepallette, som jeg følte passede spot-on på historien. Det ramte gaffer Mads Strømme (lysmester) og Best Boy (Bertram Strandvig) spot-on!

Hvis man vil dykke længere ned i alle de visuelle tanker jeg havde gjort mig på forhånd, kan man læse nedenstående dokument. Alt var gennemtænkt på forhånd. Alle valg jeg foretager er bevidste. Ikke altid at det er de rigtige og mest kompetente valg. Jeg har trods alt stadig meget at lære. Jeg har dog nået et punkt i min udvikling, hvor intet længere er tilfældigt. Også derfor at jeg gør så stort et stykke arbejde ud af præproduktionen - for at sørge for at alle visuelle valg går hånd-i-hånd. Derudover hjælper en tydeligt og grundig præproduktion også med at sørge for at der er en tydelig forventningsafstemning med instruktøren og resten af holdet på sådan en kortfilm. Misforståelser er ikke en god ting. Ved læsning af nedenstående dokument, vil man kunne se at visse ting varierer fra det færdige produkt hist-og-pist. Det er ikke et facitark. Det er en vejledende guide, hvor man nogengange bliver klogere og ændrer valgene i processen. Det sker hver gang.

Produktion

Fredag d. 20.12.2019 kl. 10.30 tropppede jeg og resten af kameracrewet op på location i Sankt Andreas-kirken i Indre København. Vi havde optagelse af første scene kl. 13.30. Vigtigt at der bliver prioriteret ekstra god tid til at få preppet alt gear og settings. Så hellere sidde den sidste time, og trille tommelfingre end at sidde last-minute og finde ud af at man mangler en eller anden dims. Vi manglede en dims. Det var heldigvis intet problem at få fat på den, da vi netop havde sat god tid af til at gøre klar på dagen,

Vi kørte på dagen med et super tight dagsprogram. Hvis alt spillede, kunne vi nå det. Der måtte dog ikke trædes for meget ved siden af. Vi var nødt til at presse alt ind på en dag, da filmen ellers ville være dobbelt så dyr, hvis alt skulle hyres ind en ekstra dag. Til de interesserede, kan dagsprogrammet downloades herunder.

Katastrofen

Kl. 13.30 rullede vi. Alt var klart. Humøret var højt. Det hele spillede maks. Der skulle højere kræfter til at slå os ud af kurs. Vi var flyvende... Lige indtil katastrofen indtraf.

Kl. 14.01 skete katastrofen. Vi blev ramt af et strømsvigt. Første tanke var, at alt vores lys nok havde hugget en sikring. Det vil ikke være første gang i karrieren det sker. Vi kunne dog hurtigt se, at alle lejligheder var mørklagte og lyskryds lige så. Den var helt gal og uden for vores rækkevidde. Vi kunne intet gøre.

Vi fandt frem til et livemap over strømsituationen i København. Vi kunne se en lille cirkel med strømsvigt, der lige nøjagtigt dækkede over os, hvor strømmen var gået. Vi kontaktede elselskabet. Den røg direkte på autosvaren, med en besked om at der kunne gå adskillige timer før at strømmen kom tilbage. Panikken begyndte så småt at indtræffe. Vi havde heldigvis tegnet en godt pebret produktionsforsikring, så helt bekymrede var vi heldigvis ikke. Vi hev fat i vores forsikringsagent, som medgav at det nok godt kunne dækkes. Selvrisikoen var dog så høj, at det ikke ville kunne betale sig... Så begyndte panikken for alvor at sprede sig.

Vi havde et større dusin statister der sad inde i den nu komplet mørklagte kirke, og var klar. Dem var vi nødt til at sende hjem. Timerne gik. Hele projektet begyndte at rinde ud i sandet. Hele holdet var godt og grundigt rastløse. Alt var drønmørkt. Vores gaffer havde heldigvis en batteridrevet lampe, så vi kunne i det mindste nyde lidt god catering med en anelse lys. Det var dog mere eller mindre et helvede at gå rundt i, da vi havde investeret en stor bunke tid og penge i denne dag, som nu forsvandt mellem hænderne på os.

Tilbage på sporet

Bum. Lige pludselig indtraf strømmen igen. Efter 3 timers tid vil jeg tro. Jeg satte mig ind i et rum med instruktør Tobias Ervolder og Lukas Valentin for at diskutere næste step. Vores stramme dagsprogram var nu umuligt at nå. Holdet var rastløse og halvvejs ude af døren. Dog fik vi på rekordtid skåret ind til kernen og omskrevet filmen, cuttet nogle scener fra og skåret markant ned på antallet af indstillinger. Vi var klar igen. Vi fik rusket op i hele holdet, og så var det ellers i krig!

Kl. 17:35 rullede kameraet atter igen. Vi var lovpriste med en god stemning på holdet, hvor alle arbejde effektivt, skarpt og dedikeret. Derudover havde vi en fantastisk skuespiller i Bo Madvig, som uden brok var på non-stop resten af aftenen. Han spillede alle tre roller, så når vi ikke optog var han i gang med skift at make-up og tøj. På trods af det enorme pres, leverede han ingen fejl i sine linjer, og vi kunne komme igennem alle indstillinger på mellem 1-3 takes uden problemer.

Alt gik op i en højere enhed. Vi blev endda færdige kl. 01.51 - 9 minutter før det oprindelige wrap. Bedre kunne det ikke blive. Jeg tror på, at vi leverede det maksimale indenfor de rammer vi arbejdede under. Jeg kunne ikke ønske mig en bedre eksekvering ud fra den situation vi stod i.

De sidste timer

Vi havde dog endnu et problem, som vi måtte lære på den hårde måde. For at offloade materiale fra kameraets diske, skulle man bruge noget specielt software som kun fungerede på Mac. Jeg er en Windows-mand (mere for pengene), og alle dem der havde macs, havde ikke de rigtige adapters til at tilslutte kortene til deres computere (glad for jeg har Windows). Ham der skulle stå for det oprindeligt, var desværre blevet syg på dagen, så vi havde udskudt problemstillingen. Der var for travlt da vi først skød til at løse det. Da der var strømsvigt kunne vi ikke teste forskellige løsninger, da man skal bruge strøm til det maskineri man bruger til at offloade sådanne kort. Nu stod vi kl. 02 med 1,7 TB data der skulle offloades. Alt gear skulle også afleveres før vi kunne hoppe på køjen, så det var ikke tip-top.

Jeg kom i tanke om at min roomie havde en mac og den rigtige adapter. Så jeg kørte hjem til ham kl. lort-om-natten, og stjal hans computer og adapter. Så sad jeg ellers bare og offloadede indtil kl. 07 om morgenen. Da jeg var færdig der, var jeg en død mand. En glad død mand. Jeg skulle have været i Odense til familiens årlige julefrokost kl. 12.00... Det kan jeg lige så godt afsløre ikke kom til at ske.

Postproduktion

Jeg var ikke bare fotograf på det hele - jeg var også klipper. Jeg vidste at jeg var nødt til at mestre "The Art of Creative Editing", da vi virkelig havde kørt den skrabet på antallet af indstillinger, takes og scener grundet strømsvigtet. Udover strømsvigtet var der heldigvis ingen fuck-ups, så helt galt var det heller ikke. Alt kunne bruges. Jeg havde dog ikke uanede muligheder for at dreje historien i diverse retninger.

Et par dage efter, fik jeg hentet min nye computer som kom til at få sin ilddåb derefter. Et bæst af en PC specialbygget af ITJ Consult fra Sejs. 128GB Ram, 3TB SSD, AMD Ryzen Threadripper 24-core processor og generelt bare fuld i spec. Den endte med at æde det hele råt. En perfekt timet investering.

Jeg fik klippet det hele i Premiere Pro i tæt samarbejde med instruktør Tobias Ervolder. Nogle uger efter havde vi en låst film, som først røg videre til vores komponist Flemming Berg. Ud fra nogle referencer vi havde smidt ind til ham, fik han komponeret musik til hele filmen, som passede spot-on på den stemning vi gerne ville ramme.

Derefter røg videoen videre til vores sounddesigner Joachim Hartung. Han var også lydmand på dagen. Ekstremt cool fyr. Hvad han formåede at rykke ved lydsiden var helt utroligt. Jeg har aldrig arbejdet med en så dygtig lydmand før. Ekstremt dedikeret og samarbejdsvillig. Mig og instruktøren havde nogle konkrete ønsker og visioner for lyden, som han løste til UG. Han formåede dog selv at bringe en enorm mængde ideér på bordet, som vi slet ikke havde tænkt på. Ideér, som endte med at løfte filmen op på et helt nyt niveau. Han var en gave til kortfilmen, og gjorde at lyden bidrog mindst lige så meget til det færdige produkt som det visuelle.

Filmen røg derudover også videre til grade. Det havde jeg overladt til min assistent på dagen - Emil Boye - som havde vist en god attitude og gåpåmod hele vejen igennem. Han havde måske ikke den største portefølje som grader. Han havde dog på alle måder fortjent en chance, da vi alle var involverede i det her for at udvikle os. I min bog vejer attitude, energi og gåpåmod tungt. Det havde han. Des mere ansvar des mere udvikling. Jeg havde en klar idé om hvilken retning det skulle imod, og det fik vi løbende rettet skarpt imod, og endte faktisk med et resultat der matchede moodboardet stort set spot-on. Jeg var en glad mand.

Premiere under Corona

Vores første og største film, skulle selvfølgelig også have den første og største premiere d. 01.05.2020! Men så kom Coronavirussen. Nå, det er der jo ikke så meget at gøre ved. Vi så dog muligheder fremfor begrænsninger. Vi arrangerede derfor en live premiere på et medie kaldet www.watch2gether.com. Omtrent 70 udvalgte personer blev inviteret og fulgte ivrigt med. Vi holdt efterfølgende Q&A på Zoom med forskellige folk fra holdet. Det var en stor succes! Små to uger senere, blev den offentlig på YouTube og Vimeo, og skrabede på en uge +600 visninger sammen... Hvilket faktisk er ret godt for en kortfilm! Jeg troede personligt ikke at så mange ville se en kortfilm. Selvom jeg selv er dedikeret filmnørd, må jeg ærligt inddrømme at jeg ser alt for få kortfilm. Så +600 på en uge er i vores bog en succes.

Hvad så nu?

Nu har jeg filmet og klippet min første kortfilm... Hvad så nu? Det her er uden tvivl mit første men ikke sidste skridt ind i fiktionens verden. Det er helt sikkert noget jeg vil arbejde meget mere med fremadrettet. Jeg brænder for at lave flotte billeder og fortælle historier. Der findes ikke nogle formater, hvor man kan gøre det mere dedikeret. Der er dog lang vej til penge i den verden, så jeg vil stadig sidde tungt på alt det mere kommercielle jeg laver de næste mange år. Det elsker jeg heldigvis stadigvæk også at lege med... Jeg glæder mig dog til næste gang der dukker et spændende fiktionsprojekt op!

Filmen i sin fulde længde